Fra bryggersgulv til verdensmester i kettlebell sport
Vi er meget glade for, at vi kunne understøtte Monica med vores behandling og rådgivning i hendes træningsforløb for hendes deltagelse i verdensmesterskabet i kettlebell sport.
Monica blev verdensmester i kettlebell sport i maj 2024. Hun løftede den 12 kg svære kettlebell med kun en arm 600 gange i 30 min. Stort tillykke, Monica!
Denne præstation er særlig bemærkelsesværdig, da Monica ikke kun allerede er 50 år gammel, men udgangssituationen 4 måneder tidligere ikke så så rosenrød ud.
Forløbet i et overblik
Branche:
Sport
Disciplin:
Kettlebell, 12 kg, one arm snatch
Ydelser:
Kiropraktiske behandlinger af lænd og midtryg, rådgivning omkring træningsforløbet
Det siger Monica om behandlingsforløbet hos Balance Kiropraktor
Læs Monicas historie om hendes drøm med VM i kettelbell sport, hendes dårlig udgangssituation og hvordan hun har brugt vores kiropraktorklinik under træningsforløbet.
Fra fuldstændig slatten karklud på gulvet derhjemme til verdensmester på 3 ½ måned. Fuldstændig surrealistisk.
Monica
„Jeg havde tilmeldt mig VM i kettlebellsport, som skulle afholdes i Nyborg i starten af Maj 2024.
En morgen, i slutningen af januar 2024, satte jeg mig på hug for at tømme vaskemaskinen derhjemme. Ryggen gav et smæld og benene forsvandt under mig. Jeg forsøgte forgæves at komme op, men måtte give op – pga voldsomme smerter.
Med hjælp kom jeg op at stå – jeg fik hjælp til at blive klædt på og forsøgte at sætte mig ned igen, uden held… jeg kunne kun stå oprejst og gå langsomt.
Jeg var godt klar over, at den drøm med VM kunne jeg skyde en hvid pil efter, hvis ikke jeg ret hurtigt kom på benene igen, så jeg kunne træne.
Jeg kontaktede Balance Kiropraktor by Alexander Meier, og fik en tid allerede samme dag.“
Se Monica udføre bevægelsen for at løfte kettlebellen
Du ser i øjeblikket et pladsholderindhold på {{Youtube}}. Klik på knappen nedenfor for at få adgang til det aktuelle indhold. Bemærk venligst, at data vil blive videregivet til tredjepartsleverandører.
Yderligere informationerMonica fortæller:
„Behandlingen gik i gang med det samme. Heldigvis var der ikke tale om en diskusprolaps Alle muskler omkring bækken og ryg var total spændte og med “tryk og knæk” blev det hele løsnet.
Jeg var hos Alexander 4 gange den uge – de første 3 gange var 3 dage i træk.
Efter 3. behandling var jeg frisk nok til at tage på arbejde igen. Alt gik langsomt og jeg turde slet ikke røre en kettlebell de første 3 uger.“
Monica fortæller videre:
„Pludselig var vi midt i februar og VM lå lige om hjørnet – jeg gik til regelmæssig behandling hos Alexander. Han havde heldigvis en forståelse for, at jeg nok var nødt til at presse min krop lidt mere end hvad godt var.
Vi var ikke helt enige om træningsmængden og heller ikke om hvor tungt det skulle være – men Alexander gav virkelig god sparring i forhold til, hvad jeg så skulle huske, når jeg havde trænet – hvad jeg skulle huske at spænde ud, hvordan jeg skulle bruge min la crosse bold og hvad jeg skulle være særlig opmærksom på. Hvis jeg mærkede det og det, så skulle jeg kontakte klinikken med det samme.“
Jeg er meget glad på Monicas vegne og lykønsker hende med hendes verdensmesterskabstitel. Bevægelsen for at løfte kettlebellen over hovedet er meget hårdt for hele kroppen. 12 kg med en arm over hovedet 600 gange er virkelig en udfordring for hele biomekanikken, altså led, muskler, sener og ledbånd. Monicas præstation er ekstraordinær, når man tænker på den tilstand, hun var i, da hun første gang kom til mig 4 måneder før verdensmesterskabet. Jeg er glad for, at jeg kunne støtte hende med kiropraktiske behandlinger og vejledning om hendes træningsprogram.
Kiropraktor Alexander Meier
Monica fortæller om "samarbejdet" med os:
„Med den meget fleksible aftale skruede jeg op for træningen.
Jeg havde allerede faste aftaler i kalenderen hos Alexander – nogle af dem måtte flyttes frem, fordi ryggen drillede – andre holdt tiden.
Alle besøg hos Alexander indeholdt dels en træningsplan for næste periode, afspænding af muskler og manipulation af ryg og bækken.
Hele tiden var der en sparring i, hvad der var fornuftigt og hvad der var realistisk.
Jeg har ikke på noget tidspunkt været i tvivl om, at Alexander som min kiropraktor syntes mit projekt “VM i kettlebellsport” var en dårlig idé, men han har været meget løsningsorienteret og lyttende undervejs – og for mig har det givet tryghed.“
Monica fortæller om dagen af verdensmesterskabet:
„Lørdag d. 4 maj kl 8.00 var det min tur – 30 minutters snatch med en kettlebell på 12 kg. Frit håndskifte, men ingen pauser.
Jeg var vildt nervøs for om ryggen holdt, og var meget koncentreret om at skåne den så meget som muligt indtil den var varm. Jeg havde varmet ordentligt op – for det havde vi aftalt. De 30 minutter gik hurtigt og jeg var flyvende. Det føltes som et 30 minutters langt “runners high”.
Ingen problemer i ryg, ingen problemer i skuldre eller bækken, bare højt tempo, gode repetitioner og godt humør. Da tiden var gået, havde jeg lavet 600 gentagelser – som var det maksimale jeg måtte.
Fra fuldstændig slatten karklud på gulvet derhjemme til verdensmester på 3 ½ måned. Fuldstændig surrealistisk.
Mandag d. 6/5 var jeg igen hos Alexander – for at få “løsnet og knækket” VM ud af kroppen. Jeg er nu tilbage til normalen efter en stor præstation, som jeg ikke kunne have opnået uden sparring med og behandling af Alexander. Tak.“
Må vi støtte dig med dit projekt?
Hvis du også har et projekt eller et præstationsmål inden for sport, vil vi meget gerne støtte dig med kiropraktiske behandlinger og rådgivning.
Kiropraktiske behandlinger er nemlig ikke kun til dig, som har en lidelse, men kan forbedre præstationen inden for sport. Det er en af de årsager, at alle professionelle sportsfolk på verdensplan har en teamkiropraktor eller personlig kiropraktor.